Jobopslag

Vi søger en Account Manager

Er du klar til at tage din karriere som Account Manager til nye højder? Kan du gøre det komplekse enkelt sammen med nogle af branchens bedste hoveder? Vi er på en spændende vækstrejse, og søger derfor en teamplayer, der vil med på holdet, hvor vi gør en forskel samtidig med, at vi har det sjovt.

Komplex it står for en troværdig, ordentlig forretning samt rådgivning på et højt, fagligt niveau. Med afdelinger øst og vest for Storebælt, en bred kundekreds og tæt partnerskab med de bedste navne i branchen, hjælper vi organisationer med at accelerere den digitale omstilling inden for cloud, automatisering, drift og sikkerhed.

 

Om jobbet

  • Vi tilbyder et salgsjob, hvor du får frihed under ansvar og hvor du sammen med de øvrige i teamet, skal sikre den gode kundeoplevelse
  • Dine vigtigste opgaver og ansvar som Account Manager er vedligehold og mersalg til eksisterende kunder, suppleret med nysalg
  • Du vil komme til at arbejde tæt sammen med vores partnere – herunder identificere nye salgsmuligheder, præsentere og positionere produkter fra partnere til kunderne
  • Vi søger en Account Manager til vores Skovlunde-afdeling

 

Om dig

Dine faglige kvalifikationer. Vi forestiller os at du:

  • har erfaring med Key Account Management i en B2B-salgskontekst
  • har erfaring med salg af it-infrastrukturløsninger
  • kan opbygge stærke samarbejdsrelationer
  • forstår kundernes behov og tilbyder løsninger, der opfylder deres krav

Det er ikke et krav, men en fordel hvis du har erfaring med salg til offentlige kunder.

Dine personlige kvaliteter. Vi forestiller os at du:

  • har et højt drive og interesserer dig for, hvad der rør sig i markedet
  • har stærke kommunikations- og præsentationsevner
  • evner at opbygge og opretholde positive relationer med kunder og kolleger
  • er resultatorienteret og brænder for at nå dine mål

 

Derfor skal du vælge os

Hos Komplex it er vi bevidste om at skabe den bedste arbejdsplads. Vi arbejder efter faste leveregler om at støtte hinanden, forstå kunder og kolleger og følge tingene til dørs. Vi gør en forskel samtidig med, at vi har det sjovt. Og så står vi for en troværdig, ordentlig forretning.  Vi er også demokratisk opbygget, så medarbejdere også er medejere. Hos os kan det betale sig at skabe resultater:

  • Attraktiv løn inkl. bonus
  • Overskudsdeling
  • Mulighed for medejerskab
  • Efteruddannelse, kurser og certificeringer
  • Personalearrangementer, massageordning og bruttolønsordning

 

Send os dit CV

Vi afholder samtaler løbende, så send os dit CV allerede i dag. Har du spørgsmål, ræk ud til Rikke Laursen på tlf. 2026 2227. Hun glæder sig til at høre fra dig.

Jobopslag

Kom og arbejd sammen med os. Vi har lige nu ledige stillinger.

Nyhed

Drop VPN - brug Privileged Remote Access

Menu