Holder beredskabet kørende døgnet rundt – 24/7/365

Hovedstandes Beredskab kundecase

Hovedstadens Beredskab (HBR) er Danmarks største brand- og redningstjeneste. Organisationen driver alarmcentralen (112) og står for brand- og redningsindsatser i hovedstadsområdet. Med 900 medarbejdere og frivillige – heraf 600 brandfolk – dækker HBR omkring én million borgere.

For at kunne reagere på nødsituationer uden afbrydelser skal it-infrastrukturen fungere stabilt 24 timer i døgnet – 365 dage om året.

Søren Wojtynka, teamleder for infrastruktur og support hos HBR, fortæller:

Vi har ekstremt strenge krav til oppetid i vores datacenterinfrastruktur. Hardware’en understøtter alt fra vores mest kritiske 112-systemer og udkald af redningskøretøjer til interne forretnings- og administrationssystemer. På den operative side er der absolut ingen plads til nedetid.”

Tidligere overvågede og drev Søren og hans team en infrastruktur fordelt på to geografisk adskilte datacentre – en stor opgave for et lille team. For at frigøre ressourcer besluttede HBR derfor at outsource driften af datacenteret til Komplex it.

”Det blev mere og mere tidskrævende at holde styr på overvågning og drift af infrastrukturen, så vi søgte hjælp fra eksperterne.”

Søren Wojtynka, Teamleder Infrastruktur og Support, Hovedstadens Beredskab

Løsningen

Komplex it leverer en managed infrastructure-løsning med 24/7 drift, support og overvågning. Grundlaget er Lenovo ThinkSystem SR650 V2-servere og Lenovo DE4000H storage, der tilsammen udgør et moderne og redundant datacenterdesign.

Lenovo XClarity bruges til proaktiv overvågning og administration, så HBR bliver alarmeret, før små fejl når at udvikle sig til driftsforstyrrelser. Serverne kører en virtualiseret platform, som gør det nemt at udvide kapaciteten og opdatere systemer uden afbrydelser. Backup og replikering mellem de to datacentre sikrer kontinuerlig tilgængelighed.

"Komplex it leverer den daglige drift, support og overvågning. Lenovo-udstyret giver os høj ydeevne og stabilitet – præcis det, vi har brug for i et beredskab, hvor systemer altid skal være online"

Søren Wojtynka, Teamleder Infrastruktur og Support, Hovedstadens Beredskab

Resultatet

Med Lenovo og Komplex it som samarbejdspartnere har Hovedstadens Beredskab fået en mere robust, stabil og skalerbar it-infrastruktur. Organisationen kan nu håndtere stigende krav til både oppetid og datasikkerhed – uden at gå på kompromis med fleksibilitet eller kontrol.

Vi kan stole fuldt ud på, at systemerne kører som de skal – og at vi hurtigt får besked, hvis noget kræver opmærksomhed. Det betyder, at vi kan fokusere på det, vi er sat i verden for: at redde liv og beskytte borgerne,” fortæller Søren Wojtynka.

Hvorfor Lenovo og Komplex it?

Komplex it viste sig at være et trygt valg for Hovedstadens Beredskab. Som Søren Wojtynka fortæller:

”Det stod hurtigt klart, at de vidste, hvad de talte om. De er eksperter i hardware og har stor erfaring med at drive datacentre, hvilket gav os tillid til deres anbefaling.”

Lenovo ThinkSystem-servere og -storage blev stærkt anbefalet pga. af deres pålidelighed og oppetid, og HBR blev hurtigt overbevist.

Lenovo har et fremragende ry for driftssikkerhed – og det er vores absolutte topprioritet, når det gælder hardware,” bekræfter Søren Wojtynka.

”Den kritiske karakter af HBR’s opgaver betyder, at nedetid ganske enkelt ikke er en mulighed. Derfor anbefalede vi Lenovo ThinkSystem-servere og -storage. Hardware’en er ekstremt driftssikker, og kombineret med vores overvågnings- og driftsløsninger kan vi trygt sikre, at HBR’s systemer er online døgnet rundt.”

Christian Fischer, Komplex it

Om Hovedstadens Beredskab

Hovedstadens Beredskab (HBR) er Københavns beredskabstjeneste. Organisationen driver alarmcentralen (112) og står for brand- og redningsindsatser i den danske hovedstad. Med omkring 900 ansatte og frivillige – heraf 600 brandfolk – dækker HBR cirka én million borgere. Målet er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på mennesker, ejendom og miljø i tilfælde af ulykker og katastrofer.

Nyhed

Hovedstadens Beredskab sikrer kritisk infrastruktur

Menu