Der er i øjeblikket øget opmærksomhed på digital sikkerhed i de danske virksomheder. Gennem SMV:Digital kan du nu søge om 50.000 kr. til privat rådgivning om digital sikkerhed. Rådgivning, der kan hjælpe dig med at få styr på dine data, processer og systemer f.eks. gennem en certificerings- eller mærkningsordning, så du trygt kan koncentrere dig om din virksomheds daglige drift.
It-systemer og data er vigtigt, og din virksomheds eksistens kan være truet ved et cyberangreb. Målet med tilskuddet er, at din virksomhed får løftet sin digitale sikkerhed og ansvarlige dataanvendelse ved at få styr på jeres data, processer, systemer, opdateringer og politikker. Det er alt sammen med til at sikre din virksomhed mod udefrakommende og derved reducere risikoen for, at din virksomhed pludselig bliver forhindret i at opretholde den daglige drift og dermed at indtjeningen bliver truet.
Komplex it er godkendt som rådgivere hos SMV:Digital. Vil du høre mere så tag fat i vores it-sikkerhedsrådgivere Kasper Sundenæs eller Victor Bak Roskvist.