Hvorfor automatisering?

Automatisering strækker it-ressourcerne

it automatisering specialister

Nøglen til at reducere it-omkostningerne samt øge både effektivitet, kvalitet og hastighed hedder automatisering. Og det kan være vejen ud af teknologisk gæld.

 

Hvad er it-automatisering?

Den enkle forklaring er, at it-automatisering erstatter tidskrævende, omkostningstunge og sårbare manuelle rutiner. Vellykket automatisering kan derfor strømline processer, booste produktiviteten og styrke organisationens agilitet. Det strækker it-ressourcerne og viser vejen ud af teknologisk gæld, der risikerer at bremse momentum og innovation.

Eksempler på hvor du kan automatisere

Med Komplex it kan du tænke automatisering som en platform, der er klar til at tackle en lang række af dine it-udfordringer. Her nogle eksempler:

Sikkerhed

Orkestrering af sikkerhedssystemer med gennemtestede moduler, roller og playbooks, der registrerer og reagerer på trusler.

Netværk

Overskuelig administration af komplette netværk og it-processer på tværs af fysiske netværk, softwaredefinerede netværk og cloud.

Udrulning og opstart

Strømlign processerne med opstart af VM’er eller servere fra ‘bare metal‘, opret skabeloner til virtuelle eller cloudprocesser.

Edge

Standardisér konfiguration og udrulning på tværs af hele dit it-miljø – fra datacenter til cloud og edge.

Hybrid cloud

Automatisér processer, netværk og infrastruktur på tværs af private og public cloud.

Konfiguration

Centralisér konfiguration og implementering på en enkel måde for såvel administratorer og udviklere som it-chefer.

 

Hvorfor Komplex it?

Automatisering er et bredt område, der kan gribe afgørende ind i store dele af din it-infrastruktur. Her er det afgørende, at du råder over et certificeret team af specialister, der har prøvet det før og kan støtte dig hele vejen – fra design og implementering til drift og vedligeholdelse. Du får frigjort ressourcer, vi sikrer kvalitet og de rette værktøjer gennem en holistisk tilgang til automatisering. Hos Komplex it kan vi desuden tilbyde dig en pay as you go-model tilpasset dine ønsker og din organisation.

Fra automatisering af enkeltprocesser til fuldt autonom it-implementering baseret på adfærd og events – lad os sammen finde det rette niveau til netop dine krav og behov.

Vi gør det enkelt: Bestil en demopakke!

Det er nemt at komme i gang og få afdækket fordelene ved at automatisere processer i netop din organisation. Komplex it kan tilbyde en test-/demopakke, hvor du kan prøve det i praksis:

  • Installation af automatiseringsserver (kræver en VM)
  • Afholdelse af workshop
  • Oprettelse af playbooks til:
    • Implementering og opdatering af VM’er
    • Opdatering af operativsystemer
    • Installation og konfiguration af en applikation

Det hele afviklet på én konsulentdag til 5.000 kr. ekskl. moms.

Skriv, ring eller udfyld formularen herunder, så hører du fra Mads Andersen inden for få dage.

Værd at vide

 

Konfiguration som data

For at opnå en bestemt funktionalitet, er vi vant til at håndtere software, hardware, data og konfigurationer. Vores data skal beskyttes, og det hele skal overvåges løbende. Det er ofte dyrt, da der skal specialister til opgaven, også når det gælder ændringer hen ad vejen, og de omkostninger kan risikere at bremse fremdrift og digital omstilling.

Men hvad nu hvis konfigurationen var data – en ’playbook’ i form af en tekstfil, som kan køres igen og sikre præcis den samme konfiguration og dermed den ønskede funktionalitet? Sådan er princippet bag automatisering, hvor de omkostningstunge timer med specialister erstattes af ‘playbooks’ opbevaret i versionsstyringssystemer.

 

Sikkerhed og stabil drift

Det at have sin specialviden og den ønskede tilstand og funktionalitet som tekstfiler har mange fordele: Du kan genbruge arbejdet og indsatsen fra sidst, du er sikret ensartede og godkendte konfigurationer på alle systemer, og med automatiserede processer er det nemt at sikre sig, at systemerne er opdaterede.

Derudover forenkler det fejlfinding og accelererer restore, hvis hændelser har gjort det nødvendigt at genetablere hele eller dele af systemet. Og da organisationens playbooks er godkendte kan supportere ofte køre nogle af dem uden ekspertbistand.

Teknologisk gæld

Whitepaper: Sådan nedbringer du den kostbare teknologiske gæld

Nyhed

Fra medarbejder til medejer

Menu