IBM lancerer ny generation af FlashSystem: Hvad siger specialisten?

IBM har netop opdateret sin FlashSystem-serie med tre nye modeller: 5600, 7600 og 9600. Det er den største opdatering i flere år – og den handler om mere end blot hurtigere hardware.

Den nye generation har et tydeligt fokus: mere automatiseret drift, stærkere sikkerhed og bedre udnyttelse af kapaciteten i selve storage-laget – uden at fylde mere i datacentret.

En af de tekniske nyheder er forbedret deduplikering direkte i hardware. Med de nye FlashCore Moduler (Gen5) foregår deduplikering og komprimering nu hardwareaccelereret ude på det enkelte modul, hvilket betyder, at man kan reducere datamængden markant uden performance-tab.

 

Tre modeller – samme retning

  • FlashSystem 5600: Kompakt løsning til mindre datacentre, edge eller filialer.
  • FlashSystem 7600: Den alsidige model til større virtuelle miljøer og databaser.
  • FlashSystem 9600: Platformen til mission-kritiske systemer med høje krav til kapacitet, performance og oppetid.

Det interessante er dog ikke kun forskellen i kapacitet og ydelse. Systemerne er i højere grad designet til selv at overvåge, analysere og optimere belastningen – og samtidig foreslå forbedringer via den indbyggede AI-assistent FlashSystem.ai
Teknologien fungerer som en slags co-administrator for storage-platformen og kan identificere mønstre i driften. For en it-afdeling betyder det mindre tid brugt på manuel tuning og fejlfinding – og mere tid til projekter og udvikling.

 

Migration: Hvornår giver det mening?

For mange virksomheder vil timingen være naturlig i forbindelse med hardwarefornyelse. Hvis eksisterende storage nærmer sig end-of-support, eller hvis driften opleves tung og kompleks, kan den nye generation være en anledning til at gentænke opsætningen.

FlashSystem-platformen har længe haft et virtualiseringslag, der gør det muligt at konsolidere flere ældre arrays og gennemføre migering uden nedetid. Data kan flyttes gradvist og kontrolleret, hvilket giver en mere stabil overgang.
Det reducerer kompleksiteten i infrastrukturen og gør det muligt at modernisere uden at påvirke driften.

 

Hvad siger specialisten?

 

Søren Brixen, Komplex itSøren Brixen, IBM-specialist hos Komplex it, peger især på ændringerne i hardwarelaget:

“Noget af det interessante i den nye generation er, at man kan have kryptering, komprimering og deduplikering helt ude i selve diskhardwaren via FCM Gen5-modulerne – og stadig uden performance-tab.

Samtidig kan platformen selv analysere driften og komme med anbefalinger til optimeringer via AI-assistenten FlashSystem.ai. Det gør det lettere at holde systemet trimmet uden hele tiden at skulle ind og justere manuelt.

Derudover har IBM også lagt ransomware-detektion ind i selve hardwaren. Systemet kan opdage mistænkelige ændringer i datamønstre og alarmere, så man hurtigere kan reagere og begrænse datatab ved et angreb.”

 

Samlet vurdering

Med hardwarebaseret deduplikering og komprimering kan systemet lagre mere data på den samme kapacitet end tidligere – uden at det påvirker performance.
Samtidig kan platformen selv komme med forslag til optimeringer via FlashSystem.ai, og ransomware-detektion er flyttet tættere på selve dataene i hardwarelaget.
Samlet set handler opdagteringen ikke kun om rå performance, men på bedre kapacitetsudnyttelse, mere automatiseret drift og øget robusthed i storage-laget.

 

Vil du høre mere?

Overvejer I, om den nye FlashSystem-generation er relevant for jer, eller står I foran en opgradering, så tag fat i Thomas Lauvring. Han tager gerne en uforpligtende snak om jeres nuværende setup, og hvad der realistisk giver mening – også hvis konklusionen er, at I skal blive, hvor I er lidt endnu.

Kun så vi ved, hvem vi skriver til – ingen lister, ingen spam.
Hjælper os med at sætte dit spørgsmål i den rigtige kontekst – og det er dét.
Vi bruger den kun til at svare dig tilbage. Én gang, punktum.
Kun hvis det er nemmere at ringe dig op. Ingen skjulte salgsopkald.
Smid gerne et par stikord, så rammer vi rigtigt fra start.

 

> Læs også om hvad specialisten siger om IBM Power11

 

 

Om vores erfaring med IBM

IBM har været en strategisk samarbejdspartner for os siden 2006.

Gennem årene har vi opbygget mere end 20 års samlet erfaring med IBM’s infrastrukturløsninger – fra Power Systems til storage og virtualisering. Vores specialister har opnået over 200 IBM-certificeringer, og vi har det højeste partnerniveau: IBM Platinum.

Det betyder ikke, at IBM altid er svaret. Men det betyder, at når IBM er den rigtige løsning, har vi erfaringen til at designe, implementere og drifte den ordentligt.

Nyhed

IBM lancerer ny generation af FlashSystem: Hvad siger specialisten?

Menu