Red Hat løsninger – open source til cloud, drift og automatisering
Red Hat dækker over en række open source-platforme til drift, automatisering og cloud – som hjælper med at skabe struktur og fleksibilitet i komplekse it-miljøer.
Red Hat dækker over en række open source-platforme til drift, automatisering og cloud – som hjælper med at skabe struktur og fleksibilitet i komplekse it-miljøer.
Mange virksomheder arbejder med en blanding af on-prem, cloud og legacy systemer. Det stiller krav til fleksibilitet, sikkerhed og ikke mindst automatisering.
Her spiller Red Hat en central rolle med open source-teknologier, der kan binde det hele sammen – uden at låse jer fast. Samtidig gør det det nemmere at bevæge sig mod en hybrid cloud, hvor automatisering og containerteknologi bliver en naturlig del af driften.
Som Red Hat Premier Business Partner hjælper vi med at få teknologierne til at fungere i praksis – fra første overblik til drift og videreudvikling. Vores konsulenter har solid erfaring med Red Hat og open source og kan støtte jer hele vejen, uanset hvor I er i processen.
Red Hat giver typisk mening, hvis jeres it-landskab er vokset over tid – med en blanding af on-prem, cloud og ældre systemer, der skal hænge sammen i praksis.
Det kan fx være relevant, hvis I:
I mange tilfælde starter det med et behov for bedre struktur i driften – og udvikler sig til et behov for automatisering og mere ensartede arbejdsgange. Her bruges Red Hat ofte til at samle automatisering ét sted og skabe en fælles tilgang på tværs af systemer.
Samtidig spiller containerteknologi en større rolle, når applikationer skal kunne køre på tværs af miljøer. Det giver fleksibilitet, men stiller også krav til drift, sikkerhed og governance. Her giver det mening at arbejde med en platform, der kan samle det og skabe overblik.
En væsentlig forskel med Red Hat er, at løsningerne er baseret på open source. Det betyder, at I ikke bliver låst til én leverandør eller ét miljø, men kan arbejde på tværs af platforme og vælge den retning, der giver mening for jer – også over tid.
Udtalelse fra Red Hat
”Komplex it er en af Red Hat's få Premier Business Partnere i Danmark og er i høj grad med til at drive kendskabet til Open Source på det danske marked, specielt omkring containerization og automatisering.
Synergien mellem Komplex it’s mangeårige ekspertise i IBM-løsninger og Red Hat's innovative løsninger giver Komplex it en stærk position i markedet – ikke mindst suppleret med virksomhedens høje kompetence inden for både teknik og salg. Hos Red Hat sætter vi stor pris på den fleksibilitet, professionalisme og viden, som Komplex it bidrager med til vores fælles kunder.”
Jesper Laursen, Partner Account Manager, Red Hat
Red Hat Enterprise Linux er selve operativsystemet, blot i en enterpriseversion. Med Red Hat Enterprise Linux har du en stabil og gennemprøvet platform til at køre forretningskritiske applikationer – lige fra fysiske eller virtuelle servere til private og public clouds.
Spørgsmålet er sjældent, om I skal bruge RHEL – men hvordan I får mest muligt ud af det i praksis.
Vi hjælper med at afklare den rigtige model og få jeres setup til at spille sammen med resten af jeres platform, uanset om der skal implementeres kritiske forretningsapplikationer eller I arbejder mod en hybrid cloud-strategi.
Download e-book “7 ways to amplify the value of your Red Hat Enterprise Linux subscription”
Red Hat Smart Management bruges typisk til at skabe overblik og struktur i driften gennem udrulning af nye servere og automatiseret patch management. Red Hat Satellite er inkluderet.
Udfordringen opstår ofte i at få det til at spille sammen med resten af miljøet og de eksisterende processer.
Vi hjælper med at få Smart Management sat rigtigt op, så det understøtter jeres drift i praksis – frem for at blive endnu et værktøj ved siden af.
Download Smart Management datasheet og Red Hat Smart Management infografik.
Red Hat Satellite bruges til at administrere og vedligeholde Red Hat Enterprise Linux-miljøer – særligt i større eller distribuerede setups.
Her samles opgaver som patch management, lifecycle management og provisionering af nye systemer ét sted. Det giver overblik og gør det lettere at arbejde ensartet på tværs af miljøer.
For mange virksomheder er Satellite et centralt værktøj i driften – men værdien afhænger af, hvordan det sættes op og bruges i praksis. Vi hjælper med at få Satellite integreret i jeres eksisterende processer, så det understøtter driften – frem for at blive endnu et system, der skal vedligeholdes.
Red Hat Ansible Automation Platform bruges til at samle og strukturere automatisering på tværs af systemer og teams. Den er baseret på open source-løsningen Ansible og gør det muligt at arbejde mere ensartet med automatisering i hele organisationen.
Det særlige ved platformen er, at den kan anvendes på tværs af it-organisationen og integrerer med en bred vifte af leverandørsoftware. Når automatiseringen samles ét sted, bliver det lettere at standardisere processer, reducere manuelle opgaver og skalere på tværs af teams og miljøer.
Vi er certificeret Red Hat Ansible Automation Platform Specialist og hjælper med at omsætte automatisering til noget, der fungerer i praksis – uanset hvor I starter.
Læs mere om Red Hat Ansible Automation Platform
Download Ansible datasheet og få indsigt
Red Hat OpenShift er et orkestreringsværktøj til virksomheder, der anvender containerteknologi. Effektiv orkestrering gør det lettere at implementere, styre og sikre containerteknologi i opbygningen af en effektiv hybrid cloud.
Red Hat OpenShift er et solidt værktøj, som både giver udviklerne stor frihed og fleksibilitet og samtidig hjælper med at bevare kontrol over sikkerhed, drift og ressourceforbrug.
Drag fuld nytte af containerteknologi – klik og læs mere
Læs også: Få mere ud af din Kubernetes-platform: Derfor spiller Portworx og Red Hat så godt sammen
Vi kan sende dokumenter til download og webinarer til gennemsyn, men vi vil hellere tale med dig og hjælpe dig videre med lige netop det, du har behov for. Tøv ikke med at ringe eller skrive. Uanset om du er Red Hat-novice eller har stor erfaring med Red Hat i forvejen, kan vi give tips, rådgivning eller konkret hjælp.
Udfyld formularen herunder eller kontakt Mads Andersen.